Anmeldelse af Nose2Tail

Anmeldelse af Nose2Tail

05-11-2015

I det trendy kødbyen finder du Nose2Tails to økologiske spisesteder, der begge er sådanne steder, hvor man som gæst har lyst til at komme igen og igen og igen. 

For at komme ned på Nose2Tails Madbodega skal man ned af en snæver trappe med stearinlys. Via trappen føres man ned til et charmerende, aflangt rum, der er skåret i to ved hjælp af en rumdeler, som er bygget af gamle ruder. Hertil kommer det åbne køkken, forskellige stole placerede omkring rustikke borde, et hav af stearinlys, og selvfølgelig hvide fliser på væggen på bedste kødbysvis. Og med sådan et interiørprogram kan man som gæst ikke andet, end at føle varme i hjertet – for nej, hvor var der hyggeligt!

Vi fik serveret retten ’Brættet’, der udover brød bød på de mest velsmagende, økologiske specialiteter som bl.a. brunet smør, pulled pork, torksemousse, syltede løg og spegepølse af kronhjort, og blev serveret på et træfad, hvor man selv skulle tage sin mad over på tallerkenen. Her vil jeg særligt fremhæve spegepølsen af kronhjort og den brunede smør, der vitterligt smagte, som englene synger. Desuden var vi så heldige at få lov at smage Madbodegaens rustikke waldorfsalat, frikadeller af kronhjort og filet af kronhjort, der begge gjorde to vildtelskere bløde i knæene, og som samtidig også illustrerede restaurantens kærlighed for nose-to-tail-princippet ret godt – for hvilke andre steder har fantasi nok til at servere både spegepølse, frikadeller og filet af kronhjort på en og samme tid? Jeg kender i hvert fald ikke andre steder.

Til forretten fik vi serveret dejlig vin af en smilende tjener, der havde forstand på, hvad han foretog sig. Jeg er ikke selv den største vindrikker, og skal jeg endelig drikke vin, skal det helst være sødt. Derfor anbefalede tjeneren mig en tysk Riesling (2013, Riesling. Trocken, schloss vieser, mosel, 70 kr. pr. glas), og lad mig bare sige det sådan: jeg fik mere end et glas vin på den relativt korte tid, som vi egentlig besøgte Madbodegaen. Min medspiser er modsat af mig en rigtig vinelsker, og han fik serveret en økologisk rødvin, der efter hans mening passede perfekt til det lækre vildtkød med sin krydrede karakter (2011, Frassina Rosso, Il paradiso di Frassina).

Efter en rar stund på Madbodegaen havde vi fået bord på Nose2Tails restaurant ’Nose2Tail meat & Seafood’. Vi kunne snildt have fået en hovedret på madbodegaen, men vi ønskede at opleve begge restauranters atmosfære. For selvom de forskellige spisesteder har samme ejer, og begge er prydet med Kødbyens hvide fliser på væggene, så er de to spisesteder forholdsvis kontrastfyldte. Midt i den store restaurant Meat & Seafood hænger der en fin lysekrone over et rundt bord, hvilket tyder på et genreskift fra madbodega til restaurant. Hertil bevirker restaurantens båse med brune sæder en amerikansk stemning, og selvom restaurantens indretning er mere firkantet og poleret end Madbodegaen med fine vinglas på bordene, så formår restaurantens mange hyggebelysninger og sprøde musik at bidrage med en afslappet stemning, hvor man har lyst til at være. 

Når jeg spiser ude vil jeg gerne sidde for mig selv, og jeg ønsker ikke at sidde tæt med de andre gæster. Heldigvis er Meat & Seafood-restauranten indrettet på en så intim måde, at uanset hvor i restauranten man sidder, så sidder man for sig selv, og vi kunne derfor koncentrere os fuldt ud om hinanden og vores mad.

På restauranten serverede en tjener ved navn Terje for os. Vi bestilte begge peberbøf på 200 gram som Terje flamberede ved vores bord. Og selvom det ikke er første gang i verdenshistorien, at en bøf flamberes foran gæsterne, bidrog det alligevel til en oplevelse og en følelse af, at det var en ærlig portion mad, vi skulle til at sætte tænderne i. Peberbøfferne blev serveret på en tallerken med pebersauce og tilhørende pommes frites, hvilket igen indikerer en forskel fra Madbodegaen til Meat & Seafood-restauranten, hvor maden, som tidligere nævnt, blev serveret på et træfad.

Hos begge Nose2Tail-spisesteder bliver der udelukkende serveret økologisk kød. Derfor er intet af deres kød fyldt med unødvendige stoffer eller andre ulækre sager. Og det må siges at kunne smages; for kødets kvalitet var i sig selv toppen af poppen - både i smag og struktur. Selv min medspiser, hvis far selv driver landbrug med kødkvæg, var imponeret selvom der normalt skal meget til. Kniven skar problemfrit gennem kødet, og føltes som fløjl på tungen. Begge vores bøffer var stegt medium, som vi bad om, og så var de hverken for stærke eller for milde i smagen.
Hovedrettens eneste kritikpunkt var, at de tilhørende pommes frites var meget tynde, og jeg personligt foretrækker rustikke maxifritter – men det er vel en smagssag.

Til hovedretten insisterede Terje på, at jeg skulle smage en fransk Riesling (2012, Riesling “Tradition”, Mittnacht Klack ) da han mente, at den passede bedre til maden end den tyske en af slagsen. Min medspiser fik serveret en rødvin (2009, Crozes-Hermitage, “Les Jalets”, Paul Jaboulet Aïne), der selv var krydret og fyldig i smagen, og derfor passede præcis til peberbøffen – som Terje sagde det; manden der opfandt peber, var også manden der opfandt denne vin. Og da jeg selv smagte en lille tår af min medspisers glas, forstod jeg straks, hvad han mente – for peberen og denne vin var en perfekt kombination. 

Fra start til slut tog restaurantens tjenere professionel hånd om os med et smil på læben, og kom gerne med råd og en frisk kommentar eller to, hvilket sjældent er set lige så godt i det danske tjenerlandskab.

Selvom vi efterhånden var ved at være godt mætte skulle vi selvfølgelig også smage deres desserter, og vi besluttede os for at dele to forskellige desserter, så vi kunne smage lidt forskelligt. Vi fik serveret karamelliserede pandekager med vaniljeis – bedre kendt som Crépes Suzette. Pandekagerne blev færdigstegt af Tarje ved vores bod, ligesom ved flamberingen af peberbøfferne. Desuden fik vi den nye dessert Death by Chocolate, der personligt var min yndlingsdessert af de to – hvis ikke den bedste dessert, jeg nogensinde har spist ude. Chokoladekagen var tilpas fyldig og koncentreret i smagen, og den vedlagte vaniljeis og karamel tilføjede retten en perfekt sødme. Hertil fik vi serveret en ungarsk dessertvin, der ligesom de forrige vine, udgjorde en perfekt symbiose sammen med de karamelliserede desserter (2009 Tokaji Aszús, 3 Puttonyos, Chateau Dereszla.)

Det er på ingen måder til at komme udenom, at begge spisesteder på Nose2Tail gjorde, hvad de kunne, for at vi som gæster skulle føle os fuldt ud tilpasse. Og det giver pote – for når omgivelser, service, bevidsthed om bæredygtighed og mad går hånd i hånd, og disse er bygget op omkring høj kvalitet, så kan man som kødelsker og anmelder ikke andet end at få lyst til at komme igen.

Du får 17% rabat hos Nose2Tail mandag-torsdag, mens rabatten er 12% fredag og lørdag.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.