Madanmeldelse: Vincent’s

Madanmeldelse: Vincent’s

03-11-2016

Af Helena Møller

Det er onsdag, da min medspiser og jeg besøger Vincent’s for første gang. Vincent’s ligger på en sidevej til Østerbrogade tæt på Svanemøllen station, og restauranten er derfor ikke et sted, jeg normalt ville lægge mærke til. Men de gode anmeldelser på TripAdvisor var ikke til at ignorere, og derfor måtte jeg besøge stedet. 

På restauranten står der brændende stearinlys og roser i små vaser på bordene. En venlig tjener kommer os i møde og fører os hen til et bord i en af restaurantens kroge. Rundt omkring os slår folk smilende deres vinglas sammen og siger skål, og det er tydeligt, at Vincent’s er sådan en restaurant, hvor man tager hen for at hygge sig.

Indretningen på restauranten er pæn – men nede på jorden med et fransk præg. Der er derfor ikke noget i indretningen, der signalerer, at restauranten forsøger at være en fancy én af slagsen. Og det er en befriende følelse rent faktisk at befinde sig på en restaurant, hvor jeg føler, at jeg kan slappe af.

Tjeneren, der viste os hen til vores bord, går fra bord til bord med mad, mere vin og to menukort til os. Menuen er enkel og overskuelig, og byder på franske klassiske retter som cremerisotto, confit de cornard og fransk citrontærte. Min medspiser og jeg vælger en 2-retters menu bestående af oksemørbrad med trøffelsauce og henholdsvis 2 desserter – crême brulée og Vincent’s chokoladekage.  Vi bestilte også en chardonney til maden, som tjeneren anbefalede mig, da jeg spurgte, om de ikke havde en sød hvidvin.

Efter vores bestilling går der ikke længe før tjeneren kommer tilbage til vores bord med vinglas og vin samt en overraskelse i form af en appetizer. Der er næsten intet skønnere, end en madoplevelse, der indeholder positive overraskelser. Og man må sige, at min medspiser og jeg begge blev enormt positive stemte over denne appetizer. Appetizeren bød på en suppe lavet på fløde, græskar og pastinak, der blev serveret i en lille skål. Sjældent har jeg smagt så koncentreret og velsmagende en suppe, og jeg ærgrede mig, da jeg nåede bunden af skålen. Og med så velsmagende en appetizer, var både min medspiser og jegs humør og forventninger i top.

Medaljonen af oksemørbrad med trøffelsauce var fint anrettet med sæsonens garniture og blev serveret med en skål nye kartofler stegt med urter. Kødet var overvældende godt; mørt og medium stegt som bestilt. Trøffelsaucen gav bøffen en ekstra smagsdimension, og grøntsagerne var præcis, som jeg kan lide dem: med bid i. Vinen vi fik serveret dertil var, som nævnt, en chardonney. En gylden en af slagsen, der duftede af frugt og blomster, og som gav et perfekt let modspil til den en anelse tungere kødret.

Til dessert fik jeg Vincent’s chokoladekage, lavet på 80% kakao, hvilket jeg tydeligt kunne smage. Dertil blev der serveret vaniljeis, som smagte helt tilpas af vanilje, hvilket – tro det eller ej – kan være en mangel i vaniljeis. Jeg fik også et par bider af min medspisers crême brulée, og jeg fortrød med det samme, at jeg ikke havde bestilt den dessert. De sidste par gange, jeg har fået crême brulee ude i byen, har crême bruléen været alt for tung – nærmest vammel, men på Vincent’s forstår de virkelig, hvordan man laver en crême brulée, der kan gøre sine gæster glade.

Som aftenen lakkede mod enden blev min medspiser og jeg enige om, at vi ville ønske, at vi kunne spole tiden tilbage til det sekund, vi satte os i stolene for første gang i starten af aftenen, så vi kunne få lov til at opleve den henrivende mad og hyggelige stemning en gang til. Madoplevelsen på Vincent’s står derfor som en af mine bedste madoplevelser længe, og det er bestemt ikke sidste gang, at kokkene på Vincent’s har fået lov til at få mine smagsløg til at smile.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.