Nose2Tail – Bastant og velsmagende

Nose2Tail – Bastant og velsmagende

25-09-2017

Med en klar forventning om, at Nose2Tail Meatpacker i sandhed ville være det bedste fra alle de tidligere Nose2Tail restauranter, begav vi os mod Kødbyen. Det første der møder en, når man kommer ned af trappen, er der selvfølgelig hvide kakler, som pryder væggene i bedste Kødbyen stil. Derefter bliver man ramt af en meget karismatisk duft af kød og en varm fornemmelse, som bliver skabt af de rustikke møbler og det ukurante udtryk. Det er meget tydeligt, at der er plads til alle typer mennesker og man føler sig straks meget tryg i restauranten. Ved bordene ligger man hurtigt mærke til de meget karakteristiske lysestager, som er lavet af Fernet Branca flasker. Historien bag Fernet Branca flaskerne er således, at det lige siden Nose2Tail startede tilbage i 2011 har været en del af deres koncept, at man kan få et Fernet Branca shot for en 10’er. Fernet Branca og hele det maskuline udtryk er dermed en velbevaret del af Nose2Tail og frem for en svedig og ildelugtende stemning, så er det hjertevarmt og hyggeligt, som hvis man trådte ind i en jagtstue og skulle smage jægerens mad.


”Tilvejebragt uden E-numre fra fritgående, lykkelige dyr”


Lykkelige dyr på gaflen
Aftenen blev skudt i gang med en fadøl i bedste Nose2Tail stil. En velsmagende IPA fra Jacobsen, som var et rigtig godt alternativ til en cocktail og unægteligt mere passende til restauranten. Efter øllen tog vi en beslutning om at vælge dagens tre-retters menu med dagens svin, som den ene hovedret og et special cut, som den anden hovedret. Men før hovedretten kommer der meget naturligt en forret, som denne dag bestod af et overdådigt charcuterie-bræt med både ost, syltede løg, cornichoner, rillete af gris, serrano skinke, spegepølse, pisket smør, grov sennep og min helt personlige joker, leverpostej. Der var selvfølgelig brød til og hvert enkelt komponent var rigtig velsmagende, lige indtil leverpostejen stod for skud.







Der var selvfølgelig brød til og hvert enkelt komponent var rigtig velsmagende, lige indtil leverpostejen stod for skud. Med den klare forventning om at alt leverpostej smager ens, bliver den første bid taget og det var noget af en overraskelse. Det smagte super lækkert og det kan nok forklares med at alt det kød, som bliver benyttet i restauranten er tilvejebragt uden E-numre fra fritgående, lykkelig dyr. Med den klare forventning om at alt leverpostej smager ens, bliver den første bid taget og det var noget af en overraskelse. Det smagte super lækkert og det kan nok forklares med at alt det kød, som bliver benyttet i restauranten er tilvejebragt uden E-numre fra fritgående, lykkelig dyr.


Hovedretten var den naturlige fortsættelse på aftenen og vi så meget frem til dagens svin og det endnu hemmelige special cut. Dagens svin var grisenakke, med hjemmelavet kartoffelsalat, grillede grøntsager og en rødvinssauce. Den meget sommerinspirerede ret var en positiv overraskelse, da der ikke ligefrem har været alt for mange solskinsdage i kongeriet denne sommer. Grisen smagte rigtig godt. Den var velsmagende af gris og ikke af alt muligt andet. Der var en ærlighed omkring kødet, hvilket understøttede deres koncept, som de meget tydeligt stod ved. Et spændende element i de grillede grøntsager, var den grillede agurk. Et anderledes aspekt, som kunne have gået helt galt, men fungerede rigtig godt. Kartoffelsalaten var velsmagende og med garanti bedre end den, man selv får kreeret i køkkenet engang i mellem. Det specielle cut var en oksefilet med pommes frites og hjemmelavet bearnaise, en sand klassikker, der smagte dejligt. Desserten var også en klassikker, brownie med vaniljeis. En dejlig blød brownie og en velsmagende vaniljeis. En rigtig god spiseoplevelse, som fik sanserne i gang.



Man skal tage forbi Nose2Tail Meatpacker, hvis man sætter pris på kød og en varm stemning man ikke ser andre steder. Betjening er nærværende og maden smager dejligt. Er man et større selskab er der også mulighed for det. Prøv en aften i jagtstuen om man er mand eller kvinde. Du vil ikke fortryde det!

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.