Restaurant 56° - En skjult perle

Restaurant 56° - En skjult perle

25-10-2017

Restaurant 56° ligger ude på Refshaleøen – på den perfekte side af Københavns havn med udsigt til Marmorkirken og inderhavnen ved Nyhavn og Skuespilhuset. Det er det næstsidste stop med 9A, og man får fornemmelsen af, at virkeligheden har forladt en. Man er væk fra byens ræs, og der kommer kun en bil en gang i timen. Der er plads til at slappe af, og alligevel er man ikke så langt hjemmefra. Den skjulte perle, som restauranten er, er nok ikke så skjult, som man kunne tænke sig. Personligt ville jeg gerne være den eneste, som kendte til det her sted, men restauranten er nævnt i både White Guide og Michelin Guiden, så helt alene bliver man nok aldrig. Restauranten ligger inde i et gammelt krudthus fra 1744, og selvom det kan lyde meget voldsomt, sætter det bestemt rammerne for en enormt hyggelig stemning. Udefra er der en grussti med fakler, som leder op til den beskedne indgang, men det beskedne indtryk forsvinder, lige så snart man kommer indenfor. Restauranten er dækket op med hvide duge, danske designmøbler og krystalglas – eksklusivt, men utroligt passende i forhold til de historiske rammer, som restauranten befinder sig i. Man kan se ind til køkkenet, og der er god plads mellem bordene, hvilket er en helt fantastisk ting. Tendensen med at stuve så mange ind i restauranten, som muligt er heldigvis ikke nået ud til 56° og det gør, at man næsten føler sig alene sammen med den, som man spiser med.


”En sand parade af fornøjelse og god mad”


Ganske enkelt fuldstændig fantastisk
Inspireret af de råvarer, som man kan få indenfor breddegraden, 56°, kom der til at udspille sig en sand parade af fornøjelse og god mad. Foruden nogle lækre chips på forskellige kornsorter blev der serveret to appetizers til at starte med, herunder en tatar og en krustade. Tataren var modsat en almindelig tatar ikke lavet på oksekød, faktisk var den slet ikke lavet på kød overhovedet. Derimod var den lavet på dehydrerede gulerødder, stegte kikærter, bladselleri og mayonnaise med fuglegræs på toppen. En fantastisk tatar, som smagte lidt af kød, men var fuldstændig vegetarisk og helt klart i top tre over de bedste tatarer, jeg har fået nogensinde. Hvis alle kunne lave sådan en tatar, var der nok lidt flere vegetarer i verden. Den anden appetizer var en gammeldags krustade med kartoffelcreme, trøffelolie og karse. Kartoffelcremen var kold, men det gjorde faktisk ikke noget for det smagte virkelig godt og så var det interessant at se, at der stadigvæk er nogle som værner om de gamle traditioner og benytter sig af et krustadejern i deres køkken. I takt med de eksklusive omgivelser blev der selvfølgelig serveret champagne til den første del af middagen.





Efter appetitvækkerne kom den første forret på bordet; skindstegt rødfisk, bønnecassoulet med bacon og løg samt jordskokkepuré, dertil en consommé på jordskokker. En dejlig velsmagende ret, som desværre mistede lidt af sit shine i mine øjne, da verdens bedste ravioli kom på ind, som forret nummer 2. Lidt større end en halv tennisbold lå der en fin lille gave med spinat, ostecreme og friteret salvie på toppen – en sand fornøjelse. Det smagte helt eminent i sin simpelhed med den hjemmelavede pasta og de få komponenter - en virkelig god ret! Efter raviolien, og den dejlige fisk, var forventningerne til hovedretten bygget godt op. Menuen hos 56° afslører ikke, hvad man skal have på forhånd, da menuen er meget sæsonpræget og derfor ikke bliver offentliggjort, derfor var spændingen høj da hovedretten blev sat på bordet. Det var en af kokkene der præsenterede retten og han fortalte hvordan de havde saltbagt et helt knoldselleri, så det var blevet en sjettedel af størrelsen af et friskt. Det var glaseret i en kalveglace, og det så helt fantastisk indbydende ud, men fokus blev snart drevet over på noget helt andet. Der kom en lille kobbergryde på bordet (en Maitre D’ om man vil) fyldt med braiseret oksehjerte, oksekæbe og spidsbryst. Det var en ragout lavet på den samme kalveglace, som knoldsellerien var glaseret i. Sellerien var mør og sød, men den ragout slog benene væk under mig. Wow hvor smagte det godt, det var virkelig noget af det bedste, jeg nogensinde har fået at spise.



Præ-desserten var en sød lille vaffelis med chokoladecreme i bunden, brombæris og hjemmelavet guf med et marengskys ovenpå. For at toppe det hele af og skabe et godt farvespil var der drysset jernurt-støv udover. En dejlig sød bid, som smagte klassisk og hjemmelavet på en meget raffineret måde. Den endelige dessert var inspireret af græskaret, og det var en lettere kompliceret sag. Der var stykker af tørret græskar, som var blevet frosset ned for så at blive tøet det op igen. Det ændrer strukturen i græskæret og gør den mindre trevlet – de lå i en sød lage. Dertil var der en is på creme fraiche og vanilje, nougatine samt en gelé på hovtorn og lakrids. Det var en lækker frisk dessert, som ikke var for sød, og så er det altid lidt skægt, når man bruger et utraditionelt element, som græsker, i en dessert.


Gennem menuen blev der valgt nogle meget traditionelle vine, men det gjorde dem bestemt ikke dårlige. De passede godt til maden, og man kan roligt lægge skæbnen i de vinkyndige tjeneres hænder – de har styr på det. Besøg en anden del af den Københavnske madscene, som ikke kæmper om pladser i indre by, men har taget de gastronomiske penselstrøg ud til mere plads i charmerende lokaler. 56° er mere end ét besøg værd.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.