56° - Et krudthus fra 1744

56° - Et krudthus fra 1744

11-10-2017

Ude på Refshaleøen, i en bastant bygning som har haft sin plads siden Christian den 6. var konge af Danmark, ligger restaurant 56°. Bygningen er et gammel ammunitionslager, som ser ud præcis, som det gjorde i 1744. Væggene er to meter tykke og bjælkerne, som bærer de dem, er af pommersk fyr fra skibe, der engang har været aktive i den danske flåde, dengang vi var en stor søfartsnation. Indretningen er tilpasset ud fra respekt for den gamle bygning og er derfor fyldt op med klassisk dansk design, der giver et stilistisk og behageligt udtryk i restauranten. Der er hvide duge på bordende og krystalglas i skabene, som giver fornemmelsen af at det er et eksklusivt sted, hvor der bliver værnet om den historiske arv, som de har fået videregivet. Historien bliver omfavnet og repræsenteret så man stadigvæk føler, at den er tilstede uden at være overdøvende. Det er dejligt hjemmeligt, men stadigvæk meget formelt. Det er et seriøst foretagende og det udstråler indretningen også. En fordel ved at have restaurant i et gammel ammunitionslager er, at de kan opbevare deres vin i den store bunker, som også hører til ejendommen.



Breddegraden er en inspiration i sig selv
Restauranten har sit navn efter den breddegrad den befinder sig på, og det har noget særligt at sige i forhold til de gastronomiske retningslinjer, som køkkenchefen (Kenneth Ellegaard) følger. For så vidt muligt forsøger de kun at benytte råvare, som gror på indenfor samme breddegrad. Det betyder, at de er tvunget, med stort velbehag, til at benytte lokale råvarer og de sætter en ære i, at benytte økologiske og biodynamiske råvarer. Får at have kontrol med processen - lige fra jord til bord – har 56° et tæt samarbejde med deres leverandører.





Derudover har de deres egen urtehave, hvor de gror diverse urter, som bliver benyttet i maden og det er deres ambition at udvide, så de langsomt får adgang til flere og flere urter. Den store involvering i råvarerne betyder også, at de ikke går på kompromis med kvaliteten. Det betyder, for dem, at det ikke bare skal være økologi for økologiens skyld, det skal give mening i forhold til at kunne opretholde den høje kvalitet, som restauranten har. Det betyder også at deres menukort er enormt sæsonpræget, så meget af de udskifter en ret ud om ugen.



Køkkenet er klassisk med inspiration fra de nordiske gastronomiske bevægelser, som har præget den Københavnske madscene de sidste 13 år. Med det sagt, er der som udgangspunkt ingen begrænsninger for hvilken verdensdel retterne kan tage udgangspunkt i, så længe det vokser i lokalområdet og de opfylder de høje kvalitetskrav, så skal de nok få kreeret noget lækkert. Der er lagt i kakkelovnen til en god aften, når man besøger 56°. Er man alene, et lille selskab eller har man planlagt det helt store arrangement, så sørger 56° grader for at du får den bedste oplevelse muligt. Der er kompromisløs kvalitet i konstant udvikling, hvilket indtil videre har givet dem en plads i White Guide og de er blevet udvalgt til at fremgå i Michelin Guiden. Hvis man er til eksklusivitet, som forstår at udvikle og bevare gamle traditioner, både gastronomisk og indretningsmæssigt, så skal man besøge restaurant 56° og nyde hvert enkelt øjeblik man tilbringer på restauranten.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.