Hereford Gourmet - Her er ingen dårlige dage

Hereford Gourmet - Her er ingen dårlige dage

06-06-2017

Af Anna Krebs Bille
Store portioner, Høj kvalitet, hemmelige opskrifter og godt humør. - Det er, hvad du kan forvente dig af et besøg på Hereford Gourmet.

Solen står højt over Østerbrogade og Hereford Gourmet, og der summer af sommerfriske københavnere, der er ude for at nyde det gode vejr.
Hereford Gourmet åbnede i 2016 og ligger over for Østerfælledtorv og tæt på Parken Stadion. Restauranten er ejet af Birthe Petersen, der også er fast tjener på stedet.

Når du træder ind på Hereford Gourmet, bliver du mødt af en rar og afslappet stemning og Birthe petersen går meget op i at gæster såvel som personale føler sig hjemme, når de er på restauranten. Hereford Gourmet er et moderne steakhouse, med fokus på det gode kød, kvalitet og traditionel madlavning. Her er alt lavet fra bunden med hemmelige opskrifter hentet hjem fra New York. På Hereford Gourmet vælger man selv udskæring og størrelse på bøffen, samt hvilken slags sauce og kartofler, man vil have til.
Hereford Gourmet går op i kvalitet og går aldrig på kompromis med råvarerne, smagen, detaljerne, rammerne eller den gode service.


Følelsen af at være en stor familie
Birthe Petersen har arbejdet på at skabe en atmosfære, så både gæster og personale skal føle sig velkommen i hendes restaurant. Tidligere personale kommer stadig tilbage, lang tid efter de er stoppet med at arbejde på Hereford Gourmet, for at få en kop kaffe eller et måltid mad, og det sætter ejeren stor pris på. Hun ser det som en gave, at personale, såvel som gæster føler sig afslappet og hjemme, når de besøger restauranten og hun gør en dyd ud af, at man selv på dårlige dage kan komme og spise og føle sig gladere, når man går, end man var, da man kom.

Hereford Gourmet er indrettet hjemligt og klassisk og har både et rum til a la carte spisende gæster og et rum til større arrangementer, som møder, fester eller andet.
På Hereford Gourmet kan du komme og spise inden en stor kamp eller koncert i Parken, i forbindelse med et møde, hvor du har brug for gode bøffer i hyggelige rammer, eller bare fordi det er onsdag og du har brug for lidt god stemning og lækker mad.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.