OLIOLI – Madglæde og gåpåmod

OLIOLI – Madglæde og gåpåmod

28-11-2017

OLIOLI betyder glæde på hawaiiansk, og det er lige netop glæden der driver de to unge mænd, Nicolai og Frederik, når de serverer poke poʊˈkeɪ til de modige og de nysgerrige. Poke er en hawaiiansk folkespise, som i sin traditionelle form består af rå fisk og ris, og det er en meget ny tendens inde for den gastronomiske udvikling i verden. Det er ikke meget mere end 5 år siden, at poke var noget helt nyt uden for Hawaii, men retten blev omfavnet af den amerikanske madscene og gjorde USA til det første land, uden for Hawaii, til at indføre poke, som en helt ny dimension i comfort food kategorien. OLIOLI, med Nicolai og Frederik i spidsen, er de første i Danmark til at servere poke, og det har vist sig at være enormt populært. Den poke, som der bliver serveret hos OLIOLI, er dog ikke helt magen til den hawaiianske, men efter min mening er den meget bedre. En klassisk hawaiiansk poke vil ofte bestå af ris, rå fisk, løg og soya sauce, hvilket er en smule banalt i forhold til den madkvalitet vi er vant til at se i Danmark. Derfor har Nicolai og Frederik taget en anden tilgang til poke – det er mere i retningen af ”sushi in a bowl”.

For at bringe poke ud til danskerne så de forstår hvad det er for en ret, og for at give dem lyst til at spise denne nye ret, har OLIOLI valgt at tage en mere nordisk og asiatisk inspireret tilgang til poke. Nicolai, som har rødder i Thailand, og Frederik, som har rødder i Sydkorea, har en indgående viden til asiatisk madlavning og kultur. Ydermere har de boet i Danmark hele deres liv, og har derfor valgt at lave en kombination af det hawaiianske, danske og asiatiske i deres poke. Risen og den rå fisk er der stadigvæk, men elementer som syltede løg og gari (syltet ingefær) har fundet sin plads i den forfriskende ret.





Derudover er der også kommet en masse grøntsager i retten, som frisk rødkål, avocado og tang, hvilket giver retten en meget sundere profil. Ananas er et element, som de har valgt at lade blive for at vise, at de holder fast i de hawaiianske traditioner omkring poke. Resultatet af alle deres tiltag har skabt en fantastisk ret, som er den perfekte take-away, og det er bestemt noget, som man skal prøve.


Det skulle være helt perfekt
Det er to meget passionerede unge mænd, som driver OLIOLI, og de var meget ambitiøse omkring hvordan restauranten/mad baren skulle fremstå. Efter at have kigget på mange forskellige locations, uden at have fundet den rette, besluttede Nicolai og Frederik sig for at tage sagen i egen hånd. Efter den lange søgning, efter det helt rigtige lokale, spiste Nicolai og Frederik en dag frokost på en sandwich bar på Gammel Kongevej.

Stedet var ikke til salg, men det var helt ideelt og derfor tog de en chance og spurgte ejeren, om han ikke ville sælge. Heldigvis for drengene, og for alle os der holder af god mad, valgte ejeren at sælge lokalet til dem. Sandwichbaren lukkede og renovationen af stedet kunne begynde for at skabe lige præcis det sted, som drengene havde tænkt. I dag er lokalet blevet forvandlet til en lille oase af friske råvarer og ikke mindst en masse glæde. Skynd dig ned til OLIOLI, men bestil maden hjemmefra, for der er garanteret kø.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.