Rio Temakeria: Sushi do Brazil

Rio Temakeria: Sushi do Brazil

16-02-2017

Brasiliansk sushi med udsigt over København
På det trendy Illum Rooftop med udsigt over Indre By, finder du Rio Temakeria, der er den første restaurant i Danmark, som har valgt at skrive brasiliansk sushi på menuen. Selvom sushi i de fleste hoveder forbindes med det japanske køkken, er sushi en stor del af den brasilianske madkultur. Eller som ejer af restauranten Sabato Manzo siger:


”I det 20. århundrede flyttede mange japanske familier til Brasilien – og de tog deres japanske køkken med dem heriblandt sushi, som hurtigt blev inkorporeret i det brasilianske køkken, dog med tilføjelse af brasilianske ingredienser som mango og avocado.”

Den brasilianske sushi er derfor en sammensmeltning af to kulturer og går under navnet Temakeria. Udover at den brasilianske sushi benytter sig af nogle mere eksotiske ingredienser, end den japanske sushi gør, er den brasilianske sushi ikke skåret ud i små ruller, men er i stedet en stor håndrulle, hvilket gør det at spise brasiliansk sushi til en helt ny oplevelse i forhold til, hvad de fleste er vant til. 

Men det er ikke kun sushi, der er at finde på menuen. Her finder man nemlig også en række andre brasilianske retter som laksetatar med avocado og flødeost og ceviche med laks, rejer, hummer og marineret blæksprutte, hvor der tilføjes ingefær, koriander og mynte til at give retterne smag. Retterne på menukortet har derfor det tilfælles, at de alle er brasilianske og lette - og fyldt med friskhed. Og så anrettes alle retterne smukt på farverige tallerkner, der er importeret fra Brasilien.

På menukortet finder man også desserter. En af dem er ’Bolu al sao paulo’, der ligesom de andre retter, også er en brasiliansk ret. Desserten består af en varm chokoladetærte med flydende karamel, og er sådan en slags dessert, man ikke kan få for meget af.
Rio Temakerias brug af autentiske brasiliansk mad er noget, der har fået restauranten til at vække opsigt:

”Vi oplever, at brasilianerne selv er helt vilde med vores mad. De siger, at de kan smage deres hjemland, når de smager vores mad.  Rundt omkring i København ligger der mange restauranter, som hævder, at de er autentiske – men som i bund og grund ikke er det. Men her serverer vi mad lavet af brasilianske kokke, og det er en autenticitet, som vores gæster værdsætter. Det afspejler sig også i vores gæstebog, der er fyldt med rosende ord fra mennesker verden over.” fortæller Sabato.


Kunne du godt tænke dig at smage brasiliansk sushi eller andre brasilianske lækkerier? Med MenuCard får du 15% på deres populære ’Rio discover menu’- og selvfølgelig på resten af deres spændende menukort.

Copyright © 2018 MenuCard ApS. All Rights Reserved. Medlems- og handelsbetingelser.
Privacy policy. / Cookie.